Opmåling til altansejl og farveprøver


Beskrivelse

Her kan du bestille opmåling samt farveprøver på vores altansejl.

Har du mulighed for at besøge vores showroom på Frederiksberg kan du gratis få farveprøver og låne målebåndet med det samme.

Specielt for foreninger
Bor du i en forening der har valgt en specifik farve, som ikke er blandt vores udvalgte farver, så har vi desværre ikke farveprøver på den. Vi kan dog producere dit sejl i den specifikke farve. Vi anbefaler at du henvender dig på mail inden du bestiller målebånd eller montøropmåling.
Skriv til kundeservice@altanbutikken.dk og nævn gerne hvilken forening du bor i samt farvens nummer og/eller navn.

Opmåling

Målebånd
Vi arbejder hele tiden på at gøre det lettere og mere overskueligt for dig at bestille dit altansejl ud fra dine egne mål. Vi har nu lavet målebånd af vores sejlstof, så det flettes mellem dine tremmer præcis som det færdige sejl. Det gør at du får et helt præcist længdemål.

Se videoen her for hvordan der måles op med sejlmålebåndet.

Montøropmåling

Vores montør kommer meget gerne ud og laver opmålingen hos dig.
Har du en altan hvor målebåndet ikke kan benyttes, et ønske om en speciel tilpasning eller på anden vis ønsker vores montørs vejledning, så bestil montøropmålingen og lad os stå for det hele.

NB! Montøren kører i Københavnsområdet, Køgeområdet og Roskildeområdet. Er du i tvivl om vores montør kan komme til dig, så henvend dig gerne på mail: kundeservice@altanbutikken.dk
Vi beder dig om at beskrive altanen/opgaven bedst muligt, og er opgaven speciel kan det også godt være vi kontakter dig for at få billeder.

Farveprøver

Mærk kvaliteten og se farverne. De fleste farver kan laves i begge vores stoftyper - enkelte kun i Original stoftypen.

Vælg op til 5 farver fra vores udvalg. Prøverne sendes sammen med målebåndet, leveres af montøren eller du kan få dem sendt direkte til dig.

Du kan også gratis hente farveprøver i vores showroom på Frederiksberg.