Pak glæde ind til mindre: Spar 20% på gavekortUdvidet retur t.o.m. 15. februar 2026

Fri fragt ved 1.000 kr. | Større møbler: Fri fragt ved 5.000 kr. | Levering 1-3 hverdage

Forvandl din altan med os!

Få styr på funktion, før du går i gang med stylingen.

Hvorfor vi har skabt denne service? Mange af vores kunder står med de samme spørgsmål:

“Hvad passer faktisk til min altan?”
“Er der overhovedet plads til et bord?”
“Hvordan får jeg mest ud af sol og skygge?”

Vi oplevede, at mange brugte tid (og penge) på møbler, der enten ikke kunne være der, ikke blev brugt – eller ikke skabte den funktion, de drømte om. Derfor skabte vi Altanindretningsservicen – for at hjælpe dig med at finde de rigtige løsninger fra starten.

Det handler ikke om pynt, puder og planter. Det handler om funktion, komfort og flow – så din altan bliver et sted, du faktisk bruger.

Her er Zane - vores erfarne Art Director, med flere års erfaring i at skabe drømmeindretninger til altaner. Hun har været hjernen bag de imponerende altanindretninger, som du måske allerede har set på vores billeder. Nu står Zane klar til også at hjælpe dig med at realisere dine altandrømme. 

Hvem servicen er for

  • Dig, der gerne vil udnytte pladsen optimalt, men har svært ved at vurdere, hvad der passer.
  • Dig, der vil have hjælp til at vælge de rigtige møbler – størrelse, model og funktion – ud fra dine behov.
  • Dig, der ønsker et visuelt overblik, før du køber, så du undgår fejl og spildkøb.
  • Dig, der gerne selv vil style bagefter – men har brug for et solidt udgangspunkt, som du kan bygge videre på.

Hvad du får

Når du bestiller vores altanindretningsservice, får du:

  1. Et skræddersyet forslag til møbelplacering baseret på din altans størrelse, form og solretning.
  2. Anbefalinger af specifikke møbler fra vores sortiment, der passer bedst til din situation – uanset om du ønsker spiseplads, loungeområde eller fleksibel indretning.
  3. Et visuelt overblik (3 forslag) – så du nemt kan se forskellen på forskellige løsninger og vælge den, der fungerer bedst for dig.

Hvad servicen ikke er

Vi laver ikke fuld styling, farvevalg, tekstilforslag eller pyntedetaljer – og det er helt med vilje.
Vi hjælper dig med at bygge fundamentet: den praktiske plan, møblerne og funktionaliteten.
Alt det, der gør, at du senere kan tilføje din egen stil – uanset om du er til boheme, minimalistisk eller farverigt.

Du får altså en professionel og praktisk plan, som hjælper dig i gang – men stadig friheden til at gøre altanen helt din egen.

Klar til at finde den rigtige løsning?

Vores Altanindretningsservice er til dig, der gerne vil have sikkerhed for, at alt passer – både i funktion, størrelse og komfort – før du investerer.
Du får tre konkrete forslag, som viser, hvordan din altan kan udnyttes bedst, og hvilke møbler der vil fungere for dig.

➡️ Book din Altanindretningsservice her, og tag første skridt mod din drømmealtan – én, der fungerer perfekt, før du overhovedet begynder at style den.