Brug koden SEJL10 ved checkout og få 10% rabat

SEJL10

Fri fragt ved 1.000 kr. | Større møbler: Fri fragt ved 5.000 kr. | Levering 1-3 hverdage

Fladbrød med hummus, halloumi, syltede rødløg og mynte

Hvem siger, at grillsæsonen slutter, når sommeren gør? 🍂 De første efterårsdage er perfekte til at rykke madlavningen ud på altanen. Tænd grillen, tag en ekstra trøje på, og nyd et varmt måltid under åben himmel.

I den sidste opskrift i vores samarbejde med Caroline Mørch står grillen i centrum. På menuen er der fladbrød med cremet hummus, grillet halloumi, syltede rødløg og frisk mynte serveret med en frisk salat med grillede citroner. En enkel og smagfuld ret, der viser, at grillmad bestemt ikke kun hører sommeren til.

Grillsæsonen fortsætter

Der er noget særligt ved at grille på altanen, når luften bliver lidt køligere. Og i denne opskrift kommer grillen virkelig på arbejde.

Halloumien grilles gylden, fladbrødene lunes, og citronerne får også en tur over varmen. Når citronerne grilles, får de en mildere og mere intens smag, som passer perfekt til den friske salat.

På sin altan har Caroline valgt vores Dora teak grillbord, som giver hende en praktisk arbejdsplads lige ved siden af grillen. Her er der plads til at forberede ingredienserne, stille fade fra sig og have alt inden for rækkevidde, mens der grilles. Det gør det nemt at skabe sit eget lille udekøkken – selv på en mindre altan. Og når grillen ikke er i brug, fungerer Dora også som et praktisk bord til planter, servering eller alt det andet, der hører altanlivet til.

Tag grillen med ind i efteråret

Efteråret behøver ikke betyde, at altanlivet sættes på pause. Med lidt varme i tøjet, noget godt på grillen og måske et tæppe over skuldrene kan de hyggelige stunder udenfor sagtens fortsætte.

Denne opskrift er et godt sted at starte. Sæt det hele på bordet, og lad alle sammensætte deres egne fladbrød med hummus, halloumi, syltede rødløg og mynte. Så er der kun tilbage at tænde grillen og nyde, at altansæsonen kan vare lidt længere. 🍂

Velbekom! 🥞