3 måder du kan bruge altanen på
En altan har mange muligheder, som du kan udnytte til din fordel.
Vi vil vise dig tre måder, som vores kreative direktør Trine bruger sin altan på.
Vi håber, at du kan blive inspireret til at udnytte din altans fulde potentiale herunder!
Det rekreative rum
Det kan være skønt med noget ekstra plads til at udfolde sig kreativt. Især hvis din kreativitet kan være lidt beskidt.
Trine er ikke den store blomsterpige, så hun planter gerne ud et par gange om året. For hun har det med at glemme at vande sine planter...
Men hun planter altid ud på altanen. For så behøver hun ikke at tænke over, hvor meget jorden sviner i køkkenet eller i stuen. Hvis du, som Trine, gerne vil have genopfrisket, hvordan man bedst planter ud, kan du læse mere her.
Trines motto er: "Jo mere personlig du gør din altan, jo mere vil du nyde at være der". Sådan gælder det for alle rum i hjemmet.
Et nyt arbejdsværelse
Corona-tiden var bestemt ikke nem. Men den lærte os alle, at vi godt kan arbejde hjemmefra.
Med en mand og to børn i lejligheden, havde Trine brug for at komme lidt ud og få styr på tankerne, når hun skulle arbejde.
Her fandt Trine ud af, at en altan har endnu en skøn mulighed: nemlig som en hjemmearbejdsplads!
Hun fik hurtigt fat i de fire mest essentielle ting:
- Et bord
- En stol
- En parasol
- Et beslag til parasol
På den måde kan hun nemt sidde og arbejde, selv når det er højlys dag og solen står allerskarpest. Og det smarte knæk på parasolen gør, at hun også kan arbejde i de sene eftermiddagestimer.
Det afslappede rum
Trine har stort fokus på, at hendes altan skal udstråle hygge.
Hendes møbler skal man kunne slænge sig i, og hendes bord skal kunne klappes sammen, så endnu flere kan komme ud og nyde den lille oase.
Hygge er også et synonym med blomster og altankasser i Trines verden. Derfor planter hun altid planter ud tidligt på året, så hun kan få det maksimale ud af sommeren og altansæsonen.
Vil du gerne se en plantegning af Trines altan med møbler på? Så kan du se den optegnet lige her.